layoutelementlayoutelement
 

Når venskabet går ud på vold

Anmeldelse af Vildt voldsomt venskab (fra 13 år), Aliaz Produktion/(&)Pollner Teaterproduktion
Skrevet af Þrándur Snær, 17 år

Forestillingen ”Vildt Voldsomt Venskab” er en gribende og voldsom fortælling om to unge pigers udvikling.  Den afspejler en mørkere del af samfundet, hvor ingen kan føle sig sikker. Hele handlingen tager udgangspunkt i en række lejlighedskomplekser, på et sted der bliver betegnet som ”lorte byen”. Her bliver de unges rangsystem udelukkende styret af, hvem der kan banke hvem, og hvem der tør gøre hvad.

Forestillingen er en rå, socialrealistisk historie, der i stedet for at skjule alt det grove væk, viser hvordan tingene i virkeligheden er.  Selve skuespillet bliver udført på en realistisk måde, som så resulterer i at historien slår endnu hårdere.  Fortællingen sørger også for at efterlade alt ”børnehaveteater”, der med løftede pegefingre, konstant bombarderer os med klicheer som ”man er kun sej, når man tør at sige nej”. I stedet giver forestillingen publikum mulighed for at se, hvor voldsomt det kan gå til, og lader derefter publikum tænke over, hvad der er rigtigt og forkert.  Alt i alt er ”Vildt Voldsomt Venskab” en forestilling der rammer plet, rammer følelserne og får en til at tænke.

 

Læs mere om de unge anmeldere

Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk