layoutelementlayoutelement
 

V.I.P. – Vold iblandt piger

Anmeldelse af V.I.P. – Vold iblandt piger (fra 13 år), Teatret st. tv.
Skrevet af Rikke Lillie Thagaard, 16 år

I forestillingen følger man de tre unge piger Ditte, Kat og Maiken, som spilles af Betina Grove Ankerdal, Lotte Bergstrøm og Marianne Søndergaard Madsen.

Allerede da jeg trådte ind ad døren, kunne jeg fornemme det barske miljø, de tre piger var i.
De tre piger har endelig fået lov til at optræde på scenen med deres nye band V.I.P. De træder ind på scenen i håbet om, at alt bare vil gå efter deres plan, men så ser Ditte sit livs store kærlighed stå og kysse med en anden tøs. Hun kan slet ikke få øjnene væk fra ham og går fuldstædigt i stå i starten af sangen. Hun styrter ud af scenen, og Kat og Maiken følger selvfølgelig med. De tre beslutter sig for at tage hævn over pigen, og sætter sig derfor til at vente på hende i mørket.

Ind imellem får pigerne flashbacks, hvor man får et indtryk af, hvordan de har det i hjemmet. Ingen af pigerne vil tage hinanden med hjem, da de ikke vil vise deres forældre og hjem frem til deres veninder.

Man følger hele tiden pigernes liv og deres hårde beslutninger.

Efter forestillingen fik jeg helt klart lyst til at se mere af stykket. Det fik sat en masse tanker i gang, og det var så lærerigt et stykke. Tiden gik simpelthen så hurtig, da det er et meget virkeligt og indtagende stykke - og det kan ses fra så mange forskellige synsvinkler. Forestillingen kan ses mange gange, uden at den ville blive for kedelig.



Læs mere om de unge anmeldere

Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk