layoutelementlayoutelement
 

Når vold og misbrug tager overhånd

Anmeldelse af V.I.P. - Vold iblandt piger (fra 13 år), Teatret st. tv./Nørregaards Teater 
Skrevet af Camilla Kim, 16 år

Yes! Nu kan I endelig få lov til at følge de tre unge piger Ditte, Kat og Maiken i teaterstykket ”V.I.P.”, hvor I kan være med til at se alle de problemer pigerne gennemgår, både ude og hjemme, og som til sidst fører dem til vold og straf.

Pigerne har en aften fået lov til at optræde med deres nye band V.I.P. i klubben med alkohol og smøger på bordet. De træder ind på scenen med de nye, stjålne og tætsiddende jeans, i håbet om at få chancen som det nye band mega-rapper-fighter-fucking-popstars… Men ikke alt går efter planen. Kærligheden, venskabet og problemerne hjemmefra tager overhånd. De kæmper sig ud i natten med ordet på at holde sammen, men undervejs går tingene fuldstændig galt… Og hvem ved mon hvem de sidder ved siden af til sidst? 

Der er god læring i stykket, og det er fremragende til at sætte skub i diskussioner i klasselokaler og ungdomsklubber. Det er et fantastisk stykke. En forestilling man kunne se op til flere gange, uden det begynder at blive kedeligt. Stykket er et godt eksempel på, hvordan mange unge, både drenge og piger, oplever vold og misbrug i deres familie og udenfor hjemmet. Jeg blev revet med af stykket, som om ingen andre ting var omkring mig, fordi det var så spændende at se på og opleve.

”V.I.P.” er baseret på mange unges hverdag, der er involveret med vold og misbrug. Når man ser dette stykke glemmer man tiden, og hvad man var ved at lave lige før stykket, fordi det er et virkelig indtagende og fuldt ud interessant teaterstykke.

 

 

Læs mere om de unge anmeldere

 

 

Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk