layoutelementlayoutelement
 

Anmeldelse af Undertiden lever man

Forestilling af Graense-Loes.
Forestillingen henvender sig til unge på 13 år og op.

Anmeldelsen er skrevet af Monika Harmiz, 16 år, dramaelev på Horsens Statsskole

Med lydefekterne i god behold, lyset der altid førte vores nysgerrige blikke hen på netop et fokuspunkt og projektorerne der viste os diverse billeder og illustrationer, kunne man som tilskuer kun sidde og blive overvældet af skuespillernes fantastiske skuespil og indlevelse. 

Titlen siger selv sig. Det var meget grænseoverskridende, men efterhånden som man kom tættere ind på skuespillerne, begyndte jeg personligt selv, at give lidt mere slip på mig selv. 

Fra en ung pige der ikke kunne vente til at blive 18 år, til en mor der er godt og grueligt træt af sin datter. Igennem forestillingen følger vi forskellige synspunkter på livet, og mange forskellige karakterer. Selve skuespillerne var gode til, at leve sig ind i rollen, men der skulle også samtidig meget til for, at kunne gennemskue, hvad det egentlig var der foregik på ’scenen’.

De fortalte os historier, som man engang imellem kunne sammenligne med sin egen hverdag. Deres tankegang er identisk med almindelige unges. Man kunne altså godt sætte sig selv i samme situation, som f.eks. den unge pige, der sad ved børnebordet, der inderst inde bare gerne ville blive set, og få den opmærksomhed, som hun ikke følte, hun fik nok af.

Alt i alt synes jeg, at det var en rigtig god forestilling. Skaber meget interesse hos mange unge. Godt sammenspil mellem lys- og lydefekterne, og skuespillet komposition.



Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk