layoutelementlayoutelement
 

Anmeldelse af Teenage Riot

Forestilling af de belgiske kompagnier Kopergietery og Ontroerend Goed.
Forestillingen henvender sig til unge fra 16 år og op.

Anmeldelsen er skrevet af Trine 16 år, Line 15 år og Cecilie 17 år, dramaelever på Horsens Statsskole. 

Overvældet og imponerede var vist følelsen alle i den store sal på Horsens Ny Teater sad tilbage med efter teaterstykket Teenage Riot. Før opførelsen af stykket var vi piger blevet ”advaret” om dramatiske og voldsomme scener, og det var lige hvad vi blev budt på, men i så original, kunstnerisk og spændende grad, at det blev positivt.

Med både film og ”live” præstationer fik skuespillerne straks hevet os alle ind i deres univers af forstyrrede og problemfyldte unge. En gruppe unge drenge og piger fra Belgien fremførte det på engelsk med en smule accent, men ikke i så høj grad, at det var uforståeligt.

Stykket i sin helhed var en smule svært at tolke, men alt i alt oplevede vi det som om, det handlede om unge og de forventninger de føler hviler på dem og de problemer de har. Flotte præstationer af alle skuespillerne, der på filmen meget fokuserede på at vise følelser kun ved hjælp af ansigts-mimikken, og på scenen i stedet fokuserede meget på krop og ord.

Vi blev positivt overrasket over stykket, som var utroligt flot fremført, og som kun gav os lyst til at se endnu mere!

Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk