layoutelementlayoutelement
 

En kamp mellem komedie og tragedie

Anmeldelse af Goodbye & Farvel (fra 12 år), Teater O / Nørregaards Teater
Skrevet af Þrándur Snær, 17 år

Goodbye & Farvel er en hjerteskærende forestilling om tre venner gennem tykt og tyndt og deres historie helt fra de var små, til den ene af dem ligger dødsdømt på hospitalet.  Forestillingen tager udgangspunkt i to venner, der ser til bage i tiden og husker deres bedste ven, Nikolaj.  De to tilbageværende venner fortæller om Nikolajs og deres egne oplevelser, skøre påfund og sjove tanker, men de kommer også igennem følelsen af hjælpeløshed, tab og det chok, der kommer når en man har kær ligger og er ved at tage sine sidste åndedræt.  Det er i sandheden smukt at høre denne historie om venskab gennem tykt og tyndt.  Selvom forestillingen indeholder mange komiske og sjove scener er det til tider svært at holde tårerne tilbage, når de to tilbageværende venner beskriver deres oplevelse af døden.

Skuespillet bliver udført fantastisk og bliver tilpasset til hver enkelt scenes behov. Både deres alvorlige og deres komiske scener bliver udført på passende måder, og deres præsentation af skoleelever er særdeles morsom.  Scenografien er flot og på en måde simplistisk, en væg med lys, der kan justeres i styrke, to mikrofoner og et par kasser. 

Alt i alt er det en smuk, sjov og sørgelig forestilling, der virkelig får alle følelserne i gang.

Læs mere om de unge anmeldere
Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk