layoutelementlayoutelement
 

Kom og mød vores helt egen Albert Einstein

Anmeldelse af Einstein for begyndere (fra 10-14 år), Teatret Patrasket
Skrevet af Camilla Kim, 16 år

Med de nye opfindelser på vej til verden springer Einstein op på cyklen i hastig fart mod universet. Med sig i tankerne og bag på bagagebæreren har han en masse nye eksperimenter, formler og beregninger om hvordan vores verden blev til. Hvordan blev jorden skabt? Hvad fik alt til at du? Og hvorfor skete det? Alle disse spørgsmål får man et spændende svar på i Einsteins historie - og dette krydret med lækkerier.

”Einstein for begyndere” handler meget om hele verdens evolution, altså om hvordan verden har udviklet sig alle disse fantastiske år. Vi får en masse helt nye oplevelser i teaterstykket, og nogle gode kvalitetshints til hvordan hele verden opstod, og til hvordan den overraskende udviklede sig fra en lille sort prik til en stor verden.

Jeg blev helt suget med i stykket. Det var en fantastisk oplevelse at sidde at se på og høre om. Da jeg så dette stykke, tænkte jeg på alle de ting, der er sket i verden, som vi slet ikke tænker på mere. I dag tænder vi for lampen uden at spørge os selv hvorfor og hvordan, den kom til at virke. Efter jeg så stykket fik jeg mere viden om, hvordan det hele egentligt hænger sammen med hinanden.

”Einstein for begyndere” kan anbefales for både børn og unge. Stykket fortæller om Einsteins liv fra da lyset blev tændt og til computeren kom til verden – og alt dette på kun 55 min.

 

Læs mere om de unge anmeldere

Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk